Lær os at kende
Medarbejdere
Værdigrundlag
Hos os ved El-Kholy Consult er tillid, nærvær og udvikling nøgleord og værdigrundlaget i vores arbejde. Vi sætter en ære i at skabe en relation mellem coach og coachee, ikke blot på et professionelt niveau, men på et mere personligt plan baseret på disse kerneværdier.
For os hos El-Kholy Consult er gennemsigtighed vigtigt, og vi påtager os derfor opgaver der passer på vores profil, og som vi kan stå inde for. For at sikre den bedste kvalitet, tilpasser vi os individuelle behov baseret på vores etiske grundlag. Det er derfor også vigtigt at få skabt tillid, hvilket giver det bedste grundlag for succeshistorier.
Når vi påtager os en opgave, er det vigtigt for os at være nærværende. Dette betyder, at vi altid er 100% engagerede og til stede ved opgaver. Dette nærvær er nødvendigt for at være i stand til at leve op til vores egne, høje kvalitetskrav.
Hos El-Kholy Consult tillader vi os at udfordre vante handlemåder og mønstre. For at skabe en udvikling, sørger vi for at stille de kritiske spørgsmål, og er parate til at give både ærlig og konstruktiv feedback. Dette mener vi er essentielt, når det handler om udvikling af både organisationer og individer.
Vores vision er:
- At vi gennem løbende udvikling og uddannelse vil sikre, at vi er professionelle, dynamiske og ansvarsbevidste i forhold til private og offentlige virksomheder, organisationer og enkeltpersoner
- At vi vil sikre at vores kunder og samarbejdspartnere, opnår effekt af vores supervision i forhold til deres mål og strategier
- At vi forholder os til det samfundsansvar vi bærer, når vores mål er at gøre en forskel
Vores mission er:
- At vi som erhvervspsykologer, konsulenter og coaches gennem vores konsulentydelser skal sikre, at vi tilfører virksomheder, organisationer og enkeltpersoner langsigtede løsninger i overensstemmelse med deres egne mål
Priser & serviceniveau
Kunderne siger
Jørgen Jørgensen – Rektor ved Aarhus Universitet
“Hanna El-kholy deltog som konsulent på et fælles seminar mellem cheferne for administrationerne på universitetets hovedområder og den næsten nyuddannede ledelse af universitetets fælles administration.
På forhånd var det ikke en rutine opgave at skabe et godt grundlag for det fremtidige samarbejde i denne kreds med så mange forskellige erfaringer og positioner. Det var heller ikke let. Alligevel lykkedes det Hanna El-kholy at sikre det grundlag, som i dag er et godt fundament for et konstruktivt samarbejde mellem de administrative ledelser på tværs af universitetet.”
Anne Agger Sparsø – Produkt Service Group Manager, Danisco
“Et kursus af meget høj kvalitet hvor egen læring er i fokus i en kontekst, hvor omgivelserne, med kursister og underviserne går op i en sjældent set højere enhed. Det store fokus på øvelser har gjort dette kursus til et, som ikke bare bliver til endnu et ringbind på hylden.”
Thomas Hey – Uddannelsesleder, Educator
“Hanna El-Kholy er en af vores foretrukne eksterne konsulenter, som vi sender ud til store, faste kunder, såvel som til nye kunder som vi gerne vil opnå en tættere relation til. Hanna er altid dybt engageret i kunden og kundens behov. Hun er en innovatør, der formår at gøre undervisningen interessant og vedkommende for kursisterne. Hendes professionelle erfaring med idræt, psykologi og kommunikation bruger hun til at sammensætte kurser, der inddrager både krop og intellekt. Vi får meget positive tilbagemeldinger fra kunder, der oplever at Hanna gennem undervisning og konsulentbistand formår at sætte gang i refleksion og udvikling både hos medarbejdere og ledelse.”
Jens Damkjær – Erhvervspsykolog, Damkjær Erhvervspsykologi
“Det unikke ved business supervision konceptet er, at ledere og erhvervspsykologer arbejder med teori og øvelser sammen og hver for sig. Dette giver en fantastisk ramme at skabe brugbar læring i, hvor forskellige faglige tilgange og supervisionsmetodikker helt naturlig får relevans og kan benyttes med det samme, når man kommer hjem i egen hverdag igen. Kursusstedet i Tarragona ligger smukt ganske kort fra vandet. Dette giver mulighed for en løbe- eller svømmetur, efter arbejdet med teori og øvelser, der i øvrigt ligger på et solidt fagligt niveau.”
Birgitte H. Klüwer – Erhvervspsykolog og Demenskonsulent, Københavns Kommune
“Synes I har et super godt program med teori og metoder der knytter sig til supervisionsbegrebet. Der er meget bredde i værktøjerne og litteraturen som vi fik udleveret inden kursusstart er fantastisk. Jeg har fået en faglig sparring og indsigt som har gjort mig mere sikker på min faglighed som erhvervspsykolog. Alt er lykkedes for jer til topkarakter.”
Bente Melholdt Jensen – Proces og Praktikkoordinator, Ældreservice Odder
“At komme ud af egen hverdag og få rum og tid til at fordybe sig i supervisionsmetoder på et højt fagligt niveau og afprøve teori/ øvelser i smukke omgivelser, giver et stort flow. Egen hverdag er sat på stand by og der er tid til fordybelse med meget engagerede undervisere”
Claes Møller-Rasmussen – Flexjobber
“Hanna har været coach for mig, i forbindelse med at jeg har været syg i en længere periode med min ryg. Jeg havde brug for en afklaring på min fremtidige arbejdssituation, herunder åbne mine øjne for nye muligheder, og hvordan jeg skulle håndtere ændringer i min hverdag som følge af sygdommen. Hanna gav mig nogle rigtig gode værktøjer til at komme videre og se det positive i den nye situation. Takket være hende har jeg fået en helt ny tilgang til tingene og virkelig fået et meget mere positivt syn på fremtiden.”
Ditte Eggert Jørgensen – Psykologistuderende og Mindfullness Instruktør
“Jeg har især været glad for kursets fokus på praktisk afprøvning af de forskellige teorier og metoder, og jeg føler mig kort sagt meget bedre rustet. Undervisernes store engagement var med til at gøre kurset til en både sjov og tryg ramme for konstant læring. Tak for en ekstremt lærerig uge. Den fyldige udlevering af virkelig godt skriftligt materiale bliver en skat at have med derhjemme.”
Roberto Grinstein – Senior Planlægger, ISS Trafik & Bane
“ISS Trafik og Bane har gennem to år haft samarbejdet med Hanna El-Kholy i forbindelse med uddannelse af mere end 200 medarbejdere, ledere og kunder i kvalitetsstandard INSTA 800.
For at kunne undervise i INSTA 800, er det nødvendigt at have et ret omfattende kendskab til rengøring i al almindelighed. Hanna tilegnede sig dette i løbet af meget kort tid og med en meget bred viden.
Nogle af Hanna’s vigtigste egenskaber er, at hun formå at sætte sig ind i vores medarbejderes og kunders behov, og gennem hendes glade og altid positive væsen opnå en meget tæt kontakt og dialog på alle niveauer, dette i så højt grad at vi nu betragter Hanna som en “ISS’er”.
Samarbejdet med Hanna har været ligeledes til stor gavn for undertegnede, idet Hanna har været en fantastisk “kollega”, samarbejdspartner og ikke mindst en fremragende coach.”
Susanne Jensen – Projektkoordinator, Aarhus Universitet
“Hanna er fantastisk inspirerende og givende i et coachingforløb: Hun har med sin varme og favnende personlighed en enestående evne til at skabe et nærværende, positivt og tillidsfuldt rum. Hun smitter med sin ukuelige optimisme og kreativitet, og man går altid derfra med fornyet energi og virkelyst.”
Kundechef, ISS, Vinduespolering
“Kære Hanna El-kholy. Du skal vide hvilket godt indtryk du har gjort på mine medarbejdere. De har været super tilfredse med kurserne og virkelig følt, at de har fået et udbytte med sig videre. Et par stykker har ytret “det bedste kursus jeg har været på”. En anden skrev på facebook: “Michael puha er godt nok træt efter 2 hårde dage men en oplevelse for livet…”.Jeg synes du kom rigtigt godt ind under huden på langt de fleste af mine medarbejdere. Du har en god balance mellem humor og alvor, som passer godt ind i vores ISS kultur. Vigtigst synes jeg dog er din evne til at forklarer teorier/processer på en måde, som gør det forståeligt for denne målgruppe. Du har været med til at motivere og udvikle en flok søde mennesker, som jeg er så heldig og være chef for – tak for det :-)”
Bente Melholdt Jensen – Processkoordinator, Ældreservice Odder Kommune
“Jeg er ansat på et plejecenter bla. som proceskoordinator, og har i over et år haft personalet her i supervision. Samtidig har jeg selv fået individuel coaching fra Hanna El-kholy. Det har været en rigtig god oplevelse. Hanna er utrolig nærværende, lyttende og god til at belyse og reflektere over det der bliver fremlagt. Selv det usagte kommer frem og bliver belyst på en utrolig professionel måde. Jeg er altid gået hjem med et redskab, til at arbejde videre med min supervision og samtidig haft en oplevelse af, at blive anerkendt i forhold til den supervisionsmetode jeg har valgt. Hanna er meget skarp i forhold til at se problematikker og få dem snakket igennem og pillet fra hinanden på en sådan måde, at det bliver en virkelig høj faglig sparring i forhold til emnet. Jeg ser absolut frem til at fortsætte det gode samarbejde vi er i gang med.”
Samarbejdspartnere
Aalborg FunCenter
Aalborg FunCenter er et eventcenter, vi arbejder sammen med når vi skal skabe spændende, sjove og udviklende teambuildingdage. FunCenters rammer giver mulighed for at inddrage et væld af forskellige aktiviteter, såsom en tur i et escaperoom, når vi skal igangsætte udviklingsprocesser i forskellige teams, afdelinger eller virksomheder.
Læs mere om Aalborg FunCenter her
KARSBERG
KARSBERG er et højt specialeserede rekrutteringsfirma, som vi arbejder sammen med på vores rekrutteringsopgaver. Særligt i forhold til search-delen af rekrutteringsprocessen, er KARSBERG vores fortrukne samarbejdspartner.
Læs mere om KARSBERG her
Insights
Vi er stolte over at kunne kalde os en officiel partner hos Insights.
Læs mere om Insights her