Forstå dig selv og dit team med Insights Discovery

Vil du styrke samarbejdet og skabe større forståelse i dit team? Insights Discovery er et kraftfuldt profilværktøj, der hjælper dig og dine kollegaer med at forstå jeres personlige præferencer, kommunikationsstile og arbejdsadfærd.

Insights Discovery

Insights Discovery er et professionelt personprofilværktøj, der primært har til formål at øge bevidstheden om både egne og andres præferencer – og hvordan disse påvirker vores måde at samarbejde og kommunikere på.

Værktøjet er baseret på Jungiansk psykologi og arbejder med fire farvekodede energi-typer – Rød, Gul, Grøn og Blå – der hver repræsenterer forskellige adfærds- og kommunikationsstile. Insights profilerne giver således et nuanceret billede af, hvordan vi som individer typisk foretrækker at tænke og agere, og kan dermed danne afsæt for øget selvindsigt og personlig udvikling.

Samtidig tilbyder Insights et fælles sprog og en struktureret ramme for at forstå og værdsætte forskelligheder. Dette gør værktøjet værdifuldt ikke blot for den enkelte, men også for teams og organisationer, der ønsker at styrke samarbejde, relationer og effektivitet.

 

Med Insights Discovery får I værdifuld indsigt i, hvordan I

  • Skaber bedre kommunikation og forståelse på tværs af teamet

  • Optimerer samarbejdet ved at anerkende og udnytte hinandens styrker og forskelligheder

  • Udvikler personlig bevidsthed, øger den individuelle trivsel og motiverer hinanden

  • Bygger en inkluderende kultur, hvor forskelligheder værdsættes

  • Igangsætter konkrete og individuelle handlingsplaner, så hvert teammedlem bedst muligt kan bidrage til et godt samarbejde og bruge indsigterne aktivt i hverdagen

Vi kan arbejde med profilværktøjet på rigtig mange måder, men oftest bruges det i forbindelse med teambaseret workshops eller individuelle udviklingsforløb. Flere og flere vælger også at implementere profilværktøjet i hele organisationen, hvor det skaber et fælles afsæt for personlig, såvel som organisatorisk, udvikling.

Insights test som afsæt for udvikling og bedre relationer

En Insights test er det konkrete afsæt for arbejdet med Insights Discovery. Testen består af en række spørgsmål, der afdækker dine personlige præferencer, din måde at kommunikere på og de adfærdsmønstre, der typisk kommer til udtryk i samarbejdet med andre. Resultatet samles i en personlig Insights profil, som giver et letforståeligt og anvendeligt billede af, hvordan du foretrækker at arbejde, træffe beslutninger og indgå i relationer.

Insights testen handler ikke om at placere mennesker i faste kasser, men om at skabe større bevidsthed om de forskelle, der allerede findes i et team. Når du kender dine egne præferencer, bliver det lettere at forstå, hvorfor du reagerer, kommunikerer og prioriterer, som du gør. Samtidig bliver det nemmere at aflæse og tilpasse dig kollegaer, ledere eller samarbejdspartnere, der har en anden tilgang end dig selv. Derfor kan testen også være et værdifuldt afsæt for både teambuilding, ledelse med livsstyrke og videre arbejde med personlig udvikling, ligesom den kan suppleres med mere dybdegående værktøjer som NEO-PI-3 eller bruges i sammenhæng med en erhvervscoach uddannelse.

Fra personlige præferencer til stærkere samarbejde


For mange teams bliver Insights testen et praktisk værktøj, fordi den omsætter personlige præferencer til et fælles sprog, der kan bruges i hverdagen. Det gør dialogen mere konkret og mindre personlig, når I taler om samarbejde, konflikter, motivation og forskelligheder. I stedet for at gætte på hinandens intentioner får I et fælles udgangspunkt for at forstå, hvordan forskellige mennesker bidrager bedst.

En Insights test kan blandt andet give indsigt i:

  • Hvordan du foretrækker at kommunikere med andre
  • Hvilke styrker du typisk bringer ind i et team
  • Hvad der kan udfordre dig i samarbejdet med andre
  • Hvordan du bedst motiveres i dit arbejde
  • Hvordan du kan tilpasse din kommunikation til forskellige persontyper

Når testen kombineres med en workshop eller en individuel tilbagemelding, bliver profilen endnu mere værdifuld. Her får du mulighed for at arbejde aktivt med indsigterne og omsætte dem til konkrete handlinger i hverdagen. På den måde bliver Insights testen ikke blot en rapport, man læser én gang, men et redskab, der kan bruges aktivt til at styrke samarbejde, trivsel og fælles forståelse.

Workshops

Insights KICK OFF (5-6 timer)

Dagen starter med en fælles introduktion til personprofilværktøjet Insights Discovery. Her får alle udleveret deres egen Insights personprofil, som danner grundlaget for at se nærmere på egne styrker og svagheder, samt hvad det betyder for ens måde at indgå i teamet på.

Programforslag

  • Velkommen, intro og forventningsafstemning
  • Insights kortspil og ordspil
  • Teamøvelser
  • Introduktion til Insights farverne
  • Byg hinandens profil
  • Jungianske præferencer
  • Introduktion og gennemgang af personprofiler
  • Teamhjulet
  • Tilpasning og relationsskabelse
  • Opsamling & afrunding

Efter workshopdagene er det muligt at samle op på dem som ikke kan deltage på workshoppen ved at give dem en personlig tilbagemelding på deres profil. Hvis værktøjet skal have den rette effekt, er det vigtigt at alle i teamet har det samme fundament at tale ud fra.

Priser

  • Insights rapport + materialer pr. pers.: 2.450 kr.
  • Insights Kick-off workshop (5-6 timer) pr.afdeling/team: 20.000 kr.*

*Vi anbefaler maks. 20 personer pr. workshop, hvis et team er over 20 så opfordrer vi til at dele dem.

 

Kontakt os for en uforpligtende snak

Hos El-Kholy Consult ApS sætter vi en ære i at møde virksomheder, organisationer og enkelt personer, der hvor de er. 

Vi skræddersyr derfor løsninger i overenstemmelse med den enkeltes behov, værdier og mål. 

Kontakt os på telefon +45 51 30 34 40 eller send en mail til info@elkholyconsult.dk, for at høre mere om insights discovery.